• Skolekulturen

  • Tid og styring i klasseværelset

  • Andre former for styring

  • Konklusion

  • tekstrester

  • Endnu en undren

  • Skolen som pølsefabrik

  • opgaveløsning

  • en undren

  • Teksten trækker os fremad

  • Derfor

  • Dissensus vs konsensus

  • Tiden i teksten

  • akkord overfor timeløn

  • Lønmodtagerkultur i skolen

  • Tid er penge er politik

  • Link ml. lønmodtagerkultur og økonomisk vækst

  • overgang

  • den levede tid ; den aktivitetstyrede tid; action based learning; Dewey learning by doing;

  • Tiden i handlingen

  • Overgang

  • håndværksfag vs boglige fag; timeløn vs. akkordløn; læring gennem aktivitet, problembaserede aktiviteter; virkelige problemstillinger;

  • de tidsbårne udtryksformer, drama, dans, musik, som løftestang for at introducere den levede tid i de ‘boglige’ fag; dissensus, flerstemmighed; italesætte andre livsytringer

  • eksempler fra min praksis

  • to måder at arbejde med tiden.

  • kunstneriske udtryksformer som udfolder sig i tid, - dans, drama, musik; discipliner som genvej til at arbejde mere holistisk; arbejde i selve tiden; musik og talehandlinger og tekst; Det er musikken i talen, som gør den til handling, til talehandling, og derfor forankres teksten i tid, sted og fællesskab.

  • Den lyttende attitude overfor den handlende

  • (Hånden vs Ånden)

  • Det her behov hos skolebørnene for at blive valgt var tæt forbundet med et behov for at stritte med pegefingeren. Hver gang jeg var på vej til at åbne munden var der med sikkerhed lige så mange pegefingre i luften som der var børnenæser i rummet

  • Hvor kommer dette behov for at blive valgt, og de her strittende pegefingre fra? Vi taler september måned, så nulteklassebørnene har kun været i kontakt med skolesystemet i nogle måneder.

  • Og alligevel har de gennemgået en radikal transformation!

  • Fra at være tilstede som en del af et fællesskab er de nu hver især tilstede som en enkeltperson med sit fulde fokus på én talende voksen. Fra at hygge sig med at betragte sine medbørn i diverse aktiviteter har det enkelte barn nu et altoverskyggende behov for at være den der er på.

  • Skolen er et sted, hvor man lærer at sidde stille og lytte efter, og adgangen til deltagelse går via en strittende pegefinger. Sådan er det bare.

  • Vi organiserer os omkring at løse forskellige slags opgaver på forskellige slags måder. Når skolen organiserer aktiviteterne ved at sætte børnene ned og lade dem stritte med pegefingre, hvilken type opgaver er det så, som den formår at løse?

  • Og hvilken type opgaver har den mindre held med at løse?

  • Intro

  • Det begynder med en undren

  • Børnehavebørn vs skolebørn

  • Ivrige børn

  • Lad os prøve at lege med den tanke, at undervisningen grundlæggende udfolder sig som en tekst.

  • Når vi har at gøre med tekst kan vi kun have at gøre med ét bogstav, ét fonem ad gangen. Kun én person ad gangen kan tale, og resten må lytte.

  • Undervisningen er bygget op over en dagsorden, et program. Uanset om det er nedskrevet eller ej har det tekstens karakter. Og uanset om klassen arbejder i plenum, i grupper, eller individuelt, så ligger teksten bagved som styringsredskab.

  • Derfor har vi et behov for ro og orden, for at alle kan samle opmærksomheden mod ét punkt. Nemlig på den mund som i dette øjeblik har retten til at tale.

  • Det er klart at det ikke er alle typer af problemer vi kan lære at løse, når vi modtager undervisning som er styret af teksten.

  • Vi kan lære om at håndtere processer, hvis mål er at komme til en fælles enighed om nogle bestemte sagsforhold.

  • I teksten er det hele nemlig enten-eller. Enten er det et a eller også er det ikke et a, - der er to muligheder. Den tekststyrede tilgang lægger op til en binær forståelse af vores verden. Og når der kun eksisterer enten rigtigt eller forkert, så er vi tvunget til at blive enige, til at opnå konsensus.

  • Hvad den fingerstrittende tekststyrede tilgang ikke kan håndtere med samme succes, er processer, hvor der skal være plads til forskellige udfald på den samme problemstilling.

  • Kan vi slå fast, at det er fundamentalt for vores fællesskaber, at vi kan håndtere problemstillinger som indeholder indbyrdes modsætningsfyldte sagsforhold, hvor der ikke er et enten-eller forhold imellem delene?

  • Når de strittende fingres regime får lov til at dominere, så kan det måske hænge sammen med den måde, vi i det hele taget organiserer vores tid.

  • I en verden som består af matematisk opdelte blokke af klokketid har den tesktstyrede tilgang gode vilkår. Når vi nu teksten? Ellers kan vi jo fortsætte på side fire i morgen. Vi kan brække tekst op i mindre bidder uden at tabe fatningen.

  • Teksten har den fænomenale egenskab at den hjælper os til at gøre os fri af tid og sted.

  • Derfor kan den også gøre os fri af besværlige ting, som at vi slæber rundt på noget der hedder en krop, at vi har en tilknytning til et lokalt sted, og at vi er bundet af nogle forhold til andre mennesker.

  • Når vi siger tid og dermed mener klokketid, og når vi dagligt minder os selv om at “tid er penge”, er det fordi vi har organiseret os på en måde, hvor vi takserer forskellige typer af aktivitet med forskellige størrelser af beløb, alt efter hvor vigtig vi finder aktiviteten, læs: hvilken status den har.

  • Vi vokser op med en forventning om at skulle være lønmodtagere, og alle privilegier man kan opnå som borger bygger alene på om du kan give det rigtige svar på dette spørgsmål: “Er du lønmodtager?”

  • I skolen bliver lønmodtagerkulturen slået fast som norm. Ikke mindst fordi vores lærere er, hvad man nok kan betragte som prototypen på lønmodtagere.

  • Og så selvfølgelig fordi alle aktiviteter i skolen er bygget op med lønmodtagertiden som model.

  • Har den politiske styring af folkeskolen ikke gennem en årrække i overvejende grad taget udgangspunkt i de berømte PISA-undersøgelser?

  • Og er det ikke OECD, “The Organisation for Economic Co-operation and Development “, som står for PISA-undersøgelserne?

  • Så er det vel ikke urimeligt at mene at det er den økonomiske dagsorden, som er styrende for den måde politikerne har ønsket at præge folkeskolen.

  • PISApanikken fremmer fokus på de færdigheder, som politkerne forventer skal producere nogle effektive lønmodtagere.

  • Og en effektiv lønmodtager er én der er dygtig til at gå ind i en eksisterende ramme og løse opgaver på den måde, som det forventes af ham.

  • Derfor er de tiltag som PISAglade politikere har beriget skolen med i overvejende grad været af kategorien mere af det vi kender og som vi ved virker

  • Den simple kendsgerning, som med det samme undergraver relevansen af disse tiltag er, at vi jo ikke kender de typer af problemer som vil møde vores samfund, når det er dem som nu er skolebørn som skal ud og løse dem.

  • Hvis de er i stand til det, vil det være på trods, ikke på grund af det som har mødt dem i deres skoletid.

  • Ironien er, at selvom intentionen er at redde vores fremtidige økonomi, så vil de mange politiske overgreb på folkeskolen have den stik modsatte effekt.

  • Sålænge de samme PISAvinde blæser over folkeskolen vil lønmodtagertidens regime ikke blive udfordret, kun styrket

  • Den tekstbaserede tilgang giver os mulighed for at løsrive os fra tid og sted, og den tillader os at forstå og beskrive vores verden binært. Derfor er den særligt velegnet som middel til at måle på den slags færdigheder, som politikere med tunge økonomiske bekymringer har ønsket at fremme.

  • Den særlige sammenhæng vi har etableret mellem tid, penge og læring ligger så dybt i vores forståelse, at vi har svært ved at forestille os alternativer.

  • Når hænderne arbejder, udfører de handlinger.

  • Hvis vi lader handlingen være det styrende og ikke beskrivelsen eller analysen af den, hvad sker der så i undervisningen?

  • Det første man kunne tage fat i er det forhold, at handlinger nødvendigvis er indlejret i tid og sted.

  • Når du saver en gren af kan du ikke fryse dens fald mod jorden for at lade det fortsætte efter spisefrikvarteret.

  • Handlinger er også nødvendigvis udført af nogen, og der er et formål med dem, de er udført for nogen.

  • Aktiviteter, som bygges op omkring handlinger vil altså i udgangpunktet binde os til en tid og et sted, og til et fællesskab.

  • I den tekststyrede undervisning vil tiden være delt op af små fonemer som perler på en snor, i en binær proces som alle i lokalet må følge samtidig.

  • I en undervisning, hvor det er handlingen der er styrende, kan flere af hinanden uafhængige processer være i gang på samme tid.

  • Målt i klokketid kan man sige, at det betyder mere tid til den enkelte proces, og det må jo være positivt for den herskende økonomifikserede dagsorden. Men sker der ikke noget andet og mere med tiden, når vi bruger den på denne måde?

  • Er tiden mere plastisk? Er den tættere på den måde at opleve og bruge tid, som vi har i vores hverdagsliv, i det levede liv, i den tid vi vælger at bruge selv, på os selv, på venskaber, på familie, på lystbetonede aktiviteter?

  • Jeg foreslår at vi kalder denne måde at bruge tiden for den levede tid.

  • I den levede tid løsriver man sig fra det cost-benefit aspekt, som præger den fingerstrittende tid. Der gives plads til andre, umiddelbart uvedkommende processer, som hidrører fra andre livsområder, fra familielivet, fra kropsfunktioner, fra vores umiddelbare sindsstemning, fra dagsformen.

  • (teksten: binært, handlingen: flere af hinanden uafhængige processer kan udfolde sig samtidig;

  • håndværksarbejdet akkordlønnet;

    skolesystemet, ligesom systemet i det hele taget, bygger på lønarbejdet som model; timeløn => aktiviteterne udfolder sig med klokketiden som enhed; handlingen med den levede tid som enhed; matematisk tid vs plastisk tid

  • falsk modstilling ml. håndværk og boglige fag; økonomisk rationale forfejlet; netop en kobling mellem “handling” og “tekst” som giver læring og

  • “Some few years ago I was looking about the school supply stores in the city, trying to find desks and chairs which seemed thoroughly suitable from all points of view—artistic, hygienic, and educational—to the needs of the children. We had a great deal of difficulty in finding what we needed, and finally one dealer, more intelligent than the rest, made this remark: “I am afraid we have not what you
    want. You want something at which the children may work; these are all for listening”.

  • Ordene er fra 1915. De stole og borde, som John Dewey her skriver om, skulle bruges i hans Laboratory School.

  • Som modpol til den boglige tilgang vil man typisk hive de såkaldte håndværksfag frem.

  • Håndværksfagene har trange kår i skolerne vil man i samme åndedræt sige, og diskussionen vil så begynde at handle om fordelingen af skematimer og forskellige slags ressourcer.

  • Og vi er tilbage i den samme måde at forstå tid og penge, som har præget de såkaldte boglige fag, og måske er dette en af forklaringerne på den accelererende bogliggørelse, som håndværksfagene har været udsat for.

  • Modstillingen mellem håndværksfag og boglige fag er lige så forankret som den er misforstået.

  • Man kunne også spørge, hvilke typer opgaver den har mindre held med at løse?

  • (punkter om indholdet)

  • Jeg var for nyligt inviteret til at stå for workshops for børn ved Vallensbæk Børnekulturuge. De knap 200 børn jeg der fik lejlighed til at møde kom i to forskellige størrelser: børnehavebørn år og børn fra nulte klasse.

  • Jeg lavede den samme workshop, - Fortæl Historien med Lyd, med begge grupper.

  • Det slog mig, hvor stor forskel der var på den måde de to grupper af børn reagerede.

  • Ikke på indholdet eller formen. Med små justeringer kunne begge grupper være med på de aktiviteter, som workshopdesignet indeholdt.

  • I løbet af de cirka 45 minutter hver session varede, var der rig lejlighed for stort set alle de op til 30 børn for at være på. Men dog ikke alle på én gang.

  • Børnehavebørnene kunne jeg godt åbent invitere til at ‘være kragen’, ‘lave stemme til ræven’, osv., og jeg fik nogle - lidt generte men dog nysgerrige og åbne - frivillige. Og en restgruppe, som var godt tilfreds med tilskuerrollen.

  • Med skolebørnene var det noget helt andet!! Jeg lærte hurtigt at den eneste vej var at håndplukke deltagerne, hvis ikke jeg ville starte en længere polemik om, hvem der fik lov og hvem der ikke gjorde.

  • Selvfølgelig var det skønt at have med børn at gøre, som var ivrige for at deltage. Men det slog mig, at interessen hos 0-klassebørnene til tider mest havde at gøre med et behov for at blive valgt, - uanset opgavens indhold og omfang.

  • eksempler: hvem skal være klasserepræsentant; hvornår blev HC Andersen født; hvad er 2+2

  • eksempel: ???? vi bruger rummet, den rumlige dimension; tilhørsforhold, hvem er jeg her og hvorfor, og hvad skal jeg lave; hvad består vores lokale fællesskab i, (hvis noget), og hvad er vores selvforståelse, og behov? Fundamentale ting som at være en del af et fællesskab; kulturelt bæredygtigt; hvordan vi som lokalt fællesskab bruger og fordeler/opdeler tid og sted; og hvordan vi kan finde en stemme til at give udtryk for disse ting; DANNELSE; DEMOKRATIFORSTÅELSE

  • Tiden, som noget der kan gøres op materielt har at gøre med at vi lever i en kultur, hvor den stort set eneste tænkelige måde at organisere vores aktiviteter er gennem lønarbejdet.

  • For det er jo denne slags vi skal have flere af. Så vi kan få besat alle de stillinger der vil blive ledige. I fremtiden.

  • lønmodtagerarbejde er allerede kendte typer af kompetencer; vi vil have mere af det samme;

  • den tekstbaserede tilgang er smart ifm. lønmodtagertiden og for at kunne leve op til pisavinde

  • Hvad med tegnsprog? Det er jo også tekstbaseret!

  • action based learning

  • Hvis arbejdet med teksten giver os mulighed for at se bort fra tid, sted og forankringen i et (lokalt) fællesskab, hvordan forholder det sig så, når vi “arbejder med hænderne”?

  • talehandlinger; tilsvarende forhold;

  • del af fællesskab;

  • kunne det ikke lige så vel siges om teksten?

  • Hvad sker der med læringen i en undervisning, hvor det er handlingen, ikke teksten, der styrer?

  • …men kan tiden ikke nemmere brækkes op med teksten som brækjern?

  • Tiden i den tekststyrede undervisning : centraliseret
    Handlingsbaseret: fordelt, distribueret;

  • Hvad med individuelt arbejde med tekstbaseret læring?

    Eleverne kan da godt sidde med hver sin proces?

  • I en undervisning, hvor målet er at lave nogle fysiske produkter i fællesskab - handlingen som styring - flere processer samtidig;

  • tiden mere plastisk, flere processer kan foldes ind i hinanden, samtidig; zip fil;

  • til gengæld er det sværere at måle og veje på resultatet; i hvert fald med den måde at måle og veje, som man fra politisk hold ønsker at gøre det;

  • En parallel til de to måder at bruge tiden kan vi se i de to måde at opgøre løn: akkordløn vs timeløn; lønmodtagerkultur som den altoverskyggende, som default; som norm; lønmodtagerkultur gennemsyrer folkeskolen

  • “lønarbejdertid”

  • man skal her forstå “tekst” i en bredere forstand, - som noget der gør os i stand til at beskrive, analysere, lagre, reflektere;

  • Hvis arbejdet med teksten giver os mulighed for at se bort fra tid, sted og fra forankringen i et (lokalt) fællesskab, hvordan forholder det sig så, når vi “arbejder med hænderne”?

  • Hvad med de såkaldte håndværksfag, er det ikke alternativet?

  • Man sætter håndens arbejde op som en modsætning til åndens arbejde, og man kunne sige, at hvor teksten kan hjælpe til at beskrive og analysere handlinger, vil vi i håndens arbejde slet og ret udføre handlingen.

{"cards":[{"_id":"3713b80979b723eb4400005f","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":2.25,"parentId":null,"content":"Skolekulturen"},{"_id":"3713b91a79b723eb44000060","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":1,"parentId":"3713b80979b723eb4400005f","content":"##Endnu en undren\n"},{"_id":"3713fc5e79b723eb44000063","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":1,"parentId":"3713b91a79b723eb44000060","content":"Det her behov hos skolebørnene for at *blive valgt* var tæt forbundet med et behov for at *stritte med pegefingeren*. Hver gang jeg var på vej til at åbne munden var der med sikkerhed lige så mange pegefingre i luften som der var børnenæser i rummet"},{"_id":"371404b279b723eb44000064","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":2,"parentId":"3713b91a79b723eb44000060","content":"Hvor kommer dette behov for at blive valgt, og de her strittende pegefingre fra? Vi taler september måned, så nulteklassebørnene har kun været i kontakt med skolesystemet i nogle måneder. "},{"_id":"3714085d79b723eb44000065","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":3,"parentId":"3713b91a79b723eb44000060","content":"Og alligevel har de gennemgået en radikal transformation!"},{"_id":"371414d679b723eb4400006c","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":2,"parentId":"3713b80979b723eb4400005f","content":"##Skolen som pølsefabrik "},{"_id":"3714155779b723eb4400006d","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":1,"parentId":"371414d679b723eb4400006c","content":"Fra at være tilstede som en del af et fællesskab er de nu hver især tilstede som en enkeltperson med sit fulde fokus på én talende voksen. Fra at hygge sig med at betragte sine medbørn i diverse aktiviteter har det enkelte barn nu et altoverskyggende behov for at være den der er på."},{"_id":"371420e879b723eb4400006e","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":2,"parentId":"371414d679b723eb4400006c","content":"Skolen er et sted, hvor man lærer at sidde stille og lytte efter, og adgangen til deltagelse går via en strittende pegefinger. Sådan er det bare."},{"_id":"3714c93979b723eb4400008a","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":3,"parentId":"3713b80979b723eb4400005f","content":"opgaveløsning"},{"_id":"3714c98579b723eb4400008b","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":1,"parentId":"3714c93979b723eb4400008a","content":"Vi organiserer os omkring at løse forskellige slags opgaver på forskellige slags måder. Når skolen organiserer aktiviteterne ved at sætte børnene ned og lade dem stritte med pegefingre, hvilken type opgaver er det så, som den formår at løse?"},{"_id":"3714ca7679b723eb4400008c","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":2,"parentId":"3714c93979b723eb4400008a","content":"Og hvilken type opgaver har den mindre held med at løse?"},{"_id":"37bf24eaf5e5aa316d00007b","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":1,"parentId":"3714ca7679b723eb4400008c","content":"Man kunne også spørge, hvilke typer opgaver den har mindre held med at løse?"},{"_id":"3713575079b723eb4400001a","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":723093,"position":4,"parentId":"3713b80979b723eb4400005f","content":"en undren"},{"_id":"37b0f85bfeded7b71300006a","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":3,"parentId":"3713575079b723eb4400001a","content":"Intro"},{"_id":"37b0f8b3feded7b71300006b","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":1,"parentId":"37b0f85bfeded7b71300006a","content":"(punkter om indholdet)"},{"_id":"37139e8379b723eb44000034","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":6,"parentId":"3713575079b723eb4400001a","content":"##Det begynder med en undren"},{"_id":"37140d9979b723eb44000068","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":2,"parentId":"37139e8379b723eb44000034","content":"Jeg var for nyligt inviteret til at stå for workshops for børn ved Vallensbæk Børnekulturuge. De knap 200 børn jeg der fik lejlighed til at møde kom i to forskellige størrelser: børnehavebørn år og børn fra nulte klasse. "},{"_id":"37b0fc38feded7b71300006c","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":2.6875,"parentId":"37139e8379b723eb44000034","content":"Jeg lavede den samme workshop, - Fortæl Historien med Lyd, med begge grupper. "},{"_id":"37140f7a79b723eb44000069","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":3.375,"parentId":"37139e8379b723eb44000034","content":"\nDet slog mig, hvor stor forskel der var på den måde de to grupper af børn reagerede. \n\n"},{"_id":"37b0ff42feded7b71300006d","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":4.1875,"parentId":"37139e8379b723eb44000034","content":"Ikke på indholdet eller formen. Med små justeringer kunne begge grupper være med på de aktiviteter, som workshopdesignet indeholdt. "},{"_id":"37146dcf79b723eb44000079","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":5,"parentId":"37139e8379b723eb44000034","content":"I løbet af de cirka 45 minutter hver session varede, var der rig lejlighed for stort set alle de op til 30 børn for at være på. Men dog ikke alle på én gang."},{"_id":"3714686779b723eb44000076","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":6.5,"parentId":"3713575079b723eb4400001a","content":"Børnehavebørn vs skolebørn"},{"_id":"371468f979b723eb44000077","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":1,"parentId":"3714686779b723eb44000076","content":"Børnehavebørnene kunne jeg godt åbent invitere til at 'være kragen', 'lave stemme til ræven', osv., og jeg fik nogle - lidt generte men dog nysgerrige og åbne - frivillige. Og en restgruppe, som var godt tilfreds med tilskuerrollen."},{"_id":"3714699f79b723eb44000078","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":2,"parentId":"3714686779b723eb44000076","content":"Med skolebørnene var det noget helt andet!! Jeg lærte hurtigt at den eneste vej var at håndplukke deltagerne, hvis ikke jeg ville starte en længere polemik om, hvem der fik lov og hvem der ikke gjorde."},{"_id":"3713b58f79b723eb4400005c","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":7,"parentId":"3713575079b723eb4400001a","content":"##Ivrige børn\n"},{"_id":"3713b5e479b723eb4400005d","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":1,"parentId":"3713b58f79b723eb4400005c","content":"Selvfølgelig var det skønt at have med børn at gøre, som var ivrige for at deltage. Men det slog mig, at interessen hos 0-klassebørnene til tider mest havde at gøre med et behov for at *blive valgt*, - uanset opgavens indhold og omfang."},{"_id":"3714220379b723eb4400006f","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":2.625,"parentId":null,"content":"Tid og styring i klasseværelset"},{"_id":"3714238a79b723eb44000070","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":1,"parentId":"3714220379b723eb4400006f","content":"Teksten trækker os fremad "},{"_id":"3714244f79b723eb44000071","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":1,"parentId":"3714238a79b723eb44000070","content":"Lad os prøve at lege med den tanke, at undervisningen grundlæggende udfolder sig som *en tekst*."},{"_id":"3714895079b723eb4400007d","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":1.5,"parentId":"3714238a79b723eb44000070","content":"Når vi har at gøre med *tekst* kan vi kun have at gøre med ét bogstav, ét fonem ad gangen. Kun én person ad gangen kan tale, og resten må lytte."},{"_id":"37148d7a79b723eb4400007e","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":1.75,"parentId":"3714238a79b723eb44000070","content":"Undervisningen er bygget op over en dagsorden, et program. Uanset om det er nedskrevet eller ej har det tekstens karakter. Og uanset om klassen arbejder i plenum, i grupper, eller individuelt, så ligger *teksten* bagved som styringsredskab."},{"_id":"3714956e79b723eb4400007f","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":2,"parentId":"3714220379b723eb4400006f","content":"Derfor "},{"_id":"371495ce79b723eb44000080","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":1,"parentId":"3714956e79b723eb4400007f","content":"Derfor har vi et behov for ro og orden, for at alle kan samle opmærksomheden mod ét punkt. Nemlig på den mund som i dette øjeblik har retten til at tale. "},{"_id":"3714e95f79b723eb44000092","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":2.5,"parentId":"3714220379b723eb4400006f","content":"Dissensus vs konsensus"},{"_id":"3714ea7a79b723eb44000094","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":1,"parentId":"3714e95f79b723eb44000092","content":"Det er klart at det ikke er alle typer af problemer vi kan lære at løse, når vi modtager undervisning som er styret af *teksten*."},{"_id":"3714eb6779b723eb44000095","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":2,"parentId":"3714e95f79b723eb44000092","content":"Vi kan lære om at håndtere processer, hvis mål er at komme til en fælles enighed om nogle bestemte sagsforhold."},{"_id":"37af57d8feded7b71300004e","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":1,"parentId":"3714eb6779b723eb44000095","content":"eksempler: hvem skal være klasserepræsentant; hvornår blev HC Andersen født; hvad er 2+2"},{"_id":"3714dbab79b723eb44000090","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":3,"parentId":"3714e95f79b723eb44000092","content":"I *teksten* er det hele nemlig enten-eller. Enten er det et a eller også er det ikke et a, - der er to muligheder. Den tekststyrede tilgang lægger op til en binær forståelse af vores verden. Og når der kun eksisterer enten *rigtigt* eller *forkert*, så er vi tvunget til at blive enige, til at opnå *konsensus*."},{"_id":"3714e13879b723eb44000091","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":4,"parentId":"3714e95f79b723eb44000092","content":"Hvad den fingerstrittende tekststyrede tilgang ikke kan håndtere med samme succes, er processer, hvor der skal være plads til forskellige udfald på den samme problemstilling. "},{"_id":"3714f35d79b723eb44000097","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":5,"parentId":"3714e95f79b723eb44000092","content":"Kan vi slå fast, at det er *fundamentalt* for vores fællesskaber, at vi kan håndtere problemstillinger som indeholder indbyrdes modsætningsfyldte sagsforhold, hvor der ikke er et enten-eller forhold imellem delene?"},{"_id":"37af5451feded7b71300004d","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":1,"parentId":"3714f35d79b723eb44000097","content":"eksempel: ???? vi bruger *rummet*, den rumlige dimension; tilhørsforhold, hvem er jeg her og hvorfor, og hvad skal jeg lave; hvad består vores lokale fællesskab i, (hvis noget), og hvad er vores selvforståelse, og behov? Fundamentale ting som at være en del af et fællesskab; kulturelt bæredygtigt; hvordan vi som lokalt fællesskab bruger og fordeler/opdeler tid og sted; og hvordan vi kan finde en *stemme* til at give udtryk for disse ting; DANNELSE; DEMOKRATIFORSTÅELSE"},{"_id":"3714b9bf79b723eb44000082","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":3,"parentId":"3714220379b723eb4400006f","content":"Tiden i teksten"},{"_id":"3714efff79b723eb44000096","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":0.5,"parentId":"3714b9bf79b723eb44000082","content":"Når de strittende fingres regime får lov til at dominere, så kan det måske hænge sammen med den måde, vi i det hele taget organiserer vores *tid*. "},{"_id":"3714ba2679b723eb44000083","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":1,"parentId":"3714b9bf79b723eb44000082","content":"I en verden som består af matematisk opdelte blokke af klokketid har den tesktstyrede tilgang gode vilkår. *Når* vi nu teksten? Ellers kan vi jo fortsætte på side fire i morgen. Vi kan brække tekst op i mindre bidder uden at tabe fatningen. "},{"_id":"3755e3c0a69f4d322c000037","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":1.5,"parentId":"3714b9bf79b723eb44000082","content":"Teksten har den fænomenale egenskab at den hjælper os til at gøre os fri af *tid* og *sted*. "},{"_id":"3755ea96a69f4d322c000039","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":1.75,"parentId":"3714b9bf79b723eb44000082","content":"Derfor kan den også gøre os fri af besværlige ting, som at vi slæber rundt på noget der hedder en krop, at vi har en tilknytning til et lokalt sted, og at vi er bundet af nogle forhold til andre mennesker."},{"_id":"37bf0d7ef5e5aa316d000078","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":3.5,"parentId":"3714220379b723eb4400006f","content":"akkord overfor timeløn"},{"_id":"37bf0e09f5e5aa316d000079","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":1,"parentId":"37bf0d7ef5e5aa316d000078","content":"Når vi siger tid og dermed mener *klokketid*, og når vi dagligt minder os selv om at \"tid er penge\", er det fordi vi har organiseret os på en måde, hvor vi takserer forskellige typer af aktivitet med forskellige størrelser af beløb, alt efter hvor vigtig vi finder aktiviteten, læs: hvilken *status* den har."},{"_id":"37bf1ddaf5e5aa316d00007a","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":1,"parentId":"37bf0e09f5e5aa316d000079","content":"\nTiden, som noget der kan gøres op materielt har at gøre med at vi lever i en kultur, hvor den stort set eneste tænkelige måde at organisere vores aktiviteter er gennem lønarbejdet. "},{"_id":"37bf35fc1efb201751000078","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":3,"parentId":"37bf0d7ef5e5aa316d000078","content":"Vi vokser op med en forventning om at skulle være lønmodtagere, og alle privilegier man kan opnå som borger bygger alene på om du kan give det rigtige svar på dette spørgsmål: \"Er du lønmodtager?\""},{"_id":"37bf4a111efb20175100007b","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":3.75,"parentId":"3714220379b723eb4400006f","content":"Lønmodtagerkultur i skolen"},{"_id":"37bf633e1efb201751000080","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":1.5,"parentId":"37bf4a111efb20175100007b","content":"I skolen bliver lønmodtagerkulturen slået fast som norm. Ikke mindst fordi vores lærere er, hvad man nok kan betragte som *prototypen* på lønmodtagere.\n"},{"_id":"37bf54311efb20175100007d","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":2,"parentId":"37bf4a111efb20175100007b","content":"Og så selvfølgelig fordi alle aktiviteter i skolen er bygget op med lønmodtager*tiden* som model. "},{"_id":"3714bf8d79b723eb44000085","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":4,"parentId":"3714220379b723eb4400006f","content":"Tid er penge er politik"},{"_id":"37984d716b96a8e7f8000045","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":0.375,"parentId":"3714bf8d79b723eb44000085","content":"Har den politiske styring af folkeskolen ikke gennem en årrække i overvejende grad taget udgangspunkt i de berømte PISA-undersøgelser?"},{"_id":"3798502a6b96a8e7f8000046","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":0.5625,"parentId":"3714bf8d79b723eb44000085","content":"Og er det ikke OECD, \"The Organisation for *Economic* Co-operation and Development \", som står for PISA-undersøgelserne? "},{"_id":"37bf0305f5e5aa316d000075","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":2,"parentId":"3714bf8d79b723eb44000085","content":"Så er det vel ikke urimeligt at mene at det er den økonomiske dagsorden, som er styrende for den måde politikerne har ønsket at præge folkeskolen."},{"_id":"37bf69fc1efb201751000083","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":4.5,"parentId":"3714220379b723eb4400006f","content":"Link ml. lønmodtagerkultur og økonomisk vækst"},{"_id":"37bf7a121efb201751000087","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":0.5,"parentId":"37bf69fc1efb201751000083","content":"PISApanikken fremmer fokus på de færdigheder, som politkerne forventer skal producere nogle effektive lønmodtagere. "},{"_id":"37c01e6e1efb201751000090","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":0.625,"parentId":"37bf69fc1efb201751000083","content":"Og en effektiv lønmodtager er én der er dygtig til at gå ind i en eksisterende ramme og løse opgaver på den måde, som det forventes af ham."},{"_id":"37c025321efb201751000091","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":1,"parentId":"37c01e6e1efb201751000090","content":"For det er jo denne slags vi skal have flere af. Så vi kan få besat alle de stillinger der vil blive ledige. I fremtiden. "},{"_id":"37c0287b1efb201751000092","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":1.3125,"parentId":"37bf69fc1efb201751000083","content":"Derfor er de tiltag som PISAglade politikere har beriget skolen med i overvejende grad været af kategorien *mere af det vi kender og som vi ved virker*"},{"_id":"37c0563e1efb201751000099","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":1.484375,"parentId":"37bf69fc1efb201751000083","content":"Den simple kendsgerning, som med det samme undergraver relevansen af disse tiltag er, at vi jo *ikke* kender de typer af problemer som vil møde vores samfund, når det er dem som nu er skolebørn som skal ud og løse dem."},{"_id":"37c0312e1efb201751000094","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":1.828125,"parentId":"37bf69fc1efb201751000083","content":"Hvis de er i stand til det, vil det være på trods, ikke på grund af det som har mødt dem i deres skoletid."},{"_id":"37c03fb91efb201751000097","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":1.95703125,"parentId":"37bf69fc1efb201751000083","content":"Ironien er, at selvom intentionen er at redde vores fremtidige økonomi, så vil de mange politiske overgreb på folkeskolen have den stik modsatte effekt."},{"_id":"37bf88b01efb20175100008b","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":2,"parentId":"37bf69fc1efb201751000083","content":"Sålænge de samme PISAvinde blæser over folkeskolen vil lønmodtagertidens regime ikke blive udfordret, kun styrket"},{"_id":"3799ffdc6ffec09adc000045","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":5,"parentId":"3714220379b723eb4400006f","content":"overgang"},{"_id":"379a002f6ffec09adc000046","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":1,"parentId":"3799ffdc6ffec09adc000045","content":"Den tekstbaserede tilgang giver os mulighed for at løsrive os fra tid og sted, og den tillader os at forstå og beskrive vores verden binært. Derfor er den særligt velegnet som middel til at måle på den slags færdigheder, som politikere med tunge økonomiske bekymringer har ønsket at fremme. "},{"_id":"37bfd5181efb20175100008d","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":1,"parentId":"379a002f6ffec09adc000046","content":"lønmodtagerarbejde er allerede kendte typer af kompetencer; vi vil have mere af det samme; "},{"_id":"37bfd6e71efb20175100008e","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":2,"parentId":"379a002f6ffec09adc000046","content":"den tekstbaserede tilgang er smart ifm. lønmodtagertiden og for at kunne leve op til pisavinde"},{"_id":"3714b91879b723eb44000081","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":4,"parentId":null,"content":"Andre former for styring "},{"_id":"3714c09c79b723eb44000087","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":1,"parentId":"3714b91879b723eb44000081","content":"den levede tid ; den aktivitetstyrede tid; action based learning; Dewey learning by doing; "},{"_id":"3714c48179b723eb44000088","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":1,"parentId":"3714c09c79b723eb44000087","content":"Den særlige sammenhæng vi har etableret mellem tid, penge og læring ligger så dybt i vores forståelse, at vi har svært ved at forestille os alternativer."},{"_id":"379a67f56ffec09adc000054","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":1.75,"parentId":"3714b91879b723eb44000081","content":"Tiden i handlingen"},{"_id":"37afdb8bfeded7b71300005c","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":0.5,"parentId":"379a67f56ffec09adc000054","content":"Når hænderne arbejder, udfører de *hand*linger. "},{"_id":"37afdcd4feded7b71300005d","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":1,"parentId":"37afdb8bfeded7b71300005c","content":"Hvad med tegnsprog? Det er jo også tekstbaseret!"},{"_id":"37b3750efeded7b71300007d","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":2,"parentId":"37afdb8bfeded7b71300005c","content":"action based learning"},{"_id":"379a6ae895f291fc88000049","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":1,"parentId":"379a67f56ffec09adc000054","content":"Hvis vi lader *handlingen* være det styrende og ikke beskrivelsen eller analysen af den, hvad sker der så i undervisningen?"},{"_id":"379a6c5395f291fc8800004a","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":1,"parentId":"379a6ae895f291fc88000049","content":"Hvis arbejdet med teksten giver os mulighed for at se bort fra tid, sted og forankringen i et (lokalt) fællesskab, hvordan forholder det sig så, når vi “arbejder med hænderne”?"},{"_id":"37af9295feded7b713000051","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":2,"parentId":"379a67f56ffec09adc000054","content":"Det første man kunne tage fat i er det forhold, at handlinger nødvendigvis er indlejret i *tid* og *sted*. "},{"_id":"37af9e87feded7b713000054","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":2.5,"parentId":"379a67f56ffec09adc000054","content":"Når du saver en gren af kan du ikke fryse dens fald mod jorden for at lade det fortsætte efter spisefrikvarteret. "},{"_id":"37afa6f6feded7b713000055","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":1,"parentId":"37af9e87feded7b713000054","content":"talehandlinger; tilsvarende forhold; "},{"_id":"37af9a7efeded7b713000052","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":3,"parentId":"379a67f56ffec09adc000054","content":"Handlinger er også nødvendigvis udført *af* nogen, og der er et formål med dem, de er udført *for* nogen."},{"_id":"37af9b24feded7b713000053","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":1,"parentId":"37af9a7efeded7b713000052","content":"del af fællesskab; "},{"_id":"37b3252efeded7b713000070","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":2,"parentId":"37af9a7efeded7b713000052","content":"kunne det ikke lige så vel siges om teksten?"},{"_id":"37b31b26feded7b71300006f","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":3.25,"parentId":"379a67f56ffec09adc000054","content":"Aktiviteter, som bygges op omkring handlinger vil altså i udgangpunktet binde os til en tid og et sted, og til et fællesskab."},{"_id":"37b0ab9bfeded7b713000060","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":1.875,"parentId":"3714b91879b723eb44000081","content":"Overgang\n"},{"_id":"37b0b7b9feded7b713000063","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":1.5,"parentId":"37b0ab9bfeded7b713000060","content":"I den tekststyrede undervisning vil tiden være delt op af små fonemer som perler på en snor, i en binær proces som alle i lokalet må følge samtidig.\n\n"},{"_id":"37b0bb87feded7b713000064","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":1,"parentId":"37b0b7b9feded7b713000063","content":"Hvad sker der med læringen i en undervisning, hvor det er *handlingen*, ikke teksten, der styrer?"},{"_id":"37b0cfb6feded7b713000066","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":2,"parentId":"37b0b7b9feded7b713000063","content":"...men kan tiden ikke nemmere brækkes op med teksten som brækjern?"},{"_id":"37b0cf7cfeded7b713000065","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":1.75,"parentId":"37b0ab9bfeded7b713000060","content":"I en undervisning, hvor det er handlingen der er styrende, kan flere af hinanden uafhængige processer være i gang på samme tid. "},{"_id":"37b0d3f2feded7b713000067","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":1,"parentId":"37b0cf7cfeded7b713000065","content":"Tiden i den tekststyrede undervisning : centraliseret\nHandlingsbaseret: fordelt, distribueret; "},{"_id":"37b0d8ddfeded7b713000068","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":2,"parentId":"37b0cf7cfeded7b713000065","content":"Hvad med individuelt arbejde med tekstbaseret læring?\n\nEleverne kan da godt sidde med hver sin proces?"},{"_id":"37b0f23afeded7b713000069","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":3,"parentId":"37b0cf7cfeded7b713000065","content":"I en undervisning, hvor målet er at lave nogle fysiske produkter i fællesskab - handlingen som styring - flere processer samtidig;"},{"_id":"37b3435afeded7b713000075","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":1.8125,"parentId":"37b0ab9bfeded7b713000060","content":"Målt i klokketid kan man sige, at det betyder mere tid til den enkelte proces, og det må jo være positivt for den herskende økonomifikserede dagsorden. Men sker der ikke noget andet og mere med *tiden*, når vi bruger den på denne måde?"},{"_id":"37b346b1feded7b713000076","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":1.90625,"parentId":"37b0ab9bfeded7b713000060","content":"Er tiden mere plastisk? Er den tættere på den måde at opleve og bruge tid, som vi har i vores hverdagsliv, i det levede liv, i den tid vi vælger at bruge selv, på os selv, på venskaber, på familie, på lystbetonede aktiviteter?"},{"_id":"37b34dcbfeded7b713000077","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":1.953125,"parentId":"37b0ab9bfeded7b713000060","content":"Jeg foreslår at vi kalder denne måde at bruge tiden for *den levede tid*."},{"_id":"37b34fa4feded7b713000078","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":1.9765625,"parentId":"37b0ab9bfeded7b713000060","content":"I den levede tid løsriver man sig fra det *cost-benefit* aspekt, som præger den fingerstrittende tid. Der gives plads til andre, umiddelbart uvedkommende processer, som hidrører fra andre livsområder, fra familielivet, fra kropsfunktioner, fra vores umiddelbare sindsstemning, fra dagsformen."},{"_id":"37b0af40feded7b713000062","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":2,"parentId":"37b0ab9bfeded7b713000060","content":"(teksten: binært, handlingen: flere af hinanden uafhængige processer kan udfolde sig samtidig; "},{"_id":"37b32930feded7b713000071","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":1,"parentId":"37b0af40feded7b713000062","content":"tiden mere plastisk, flere processer kan foldes ind i hinanden, samtidig; zip fil;"},{"_id":"37b32b78feded7b713000072","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":2,"parentId":"37b0af40feded7b713000062","content":"til gengæld er det sværere at måle og veje på resultatet; i hvert fald med den måde at måle og veje, som man fra politisk hold ønsker at gøre det; "},{"_id":"3797f8406b96a8e7f800003a","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":2,"parentId":"3714b91879b723eb44000081","content":"håndværksfag vs boglige fag; timeløn vs. akkordløn; læring gennem aktivitet, problembaserede aktiviteter; virkelige problemstillinger; "},{"_id":"379a78f795f291fc8800004b","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":1,"parentId":"3797f8406b96a8e7f800003a","content":"håndværksarbejdet akkordlønnet;\n\nskolesystemet, ligesom systemet i det hele taget, bygger på lønarbejdet som model; timeløn => aktiviteterne udfolder sig med klokketiden som enhed; handlingen med *den levede tid* som enhed; matematisk tid vs plastisk tid"},{"_id":"37b33791feded7b713000073","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":1,"parentId":"379a78f795f291fc8800004b","content":"En parallel til de to måder at bruge tiden kan vi se i de to måde at opgøre løn: akkordløn vs timeløn; lønmodtagerkultur som den altoverskyggende, som default; som norm; lønmodtagerkultur gennemsyrer folkeskolen"},{"_id":"37bdc61afeded7b713000088","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":2,"parentId":"379a78f795f291fc8800004b","content":"\"lønarbejdertid\""},{"_id":"379a88fc60491dc53800004c","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":2,"parentId":"3797f8406b96a8e7f800003a","content":"falsk modstilling ml. håndværk og boglige fag; økonomisk rationale forfejlet; netop en kobling mellem \"handling\" og \"tekst\" som giver læring og "},{"_id":"379a8bd060491dc53800004d","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":1,"parentId":"379a88fc60491dc53800004c","content":"man skal her forstå \"tekst\" i en bredere forstand, - som noget der gør os i stand til at beskrive, analysere, lagre, reflektere; "},{"_id":"37bdc960dabf22d9de000072","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":2,"parentId":"379a88fc60491dc53800004c","content":"Hvis arbejdet med teksten giver os mulighed for at se bort fra tid, sted og fra forankringen i et (lokalt) fællesskab, hvordan forholder det sig så, når vi “arbejder med hænderne”?"},{"_id":"3797f9b16b96a8e7f800003b","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":3,"parentId":"3714b91879b723eb44000081","content":"de tidsbårne udtryksformer, drama, dans, musik, som løftestang for at introducere den levede tid i de 'boglige' fag; dissensus, flerstemmighed; italesætte andre livsytringer\n"},{"_id":"3797fb646b96a8e7f800003c","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":4,"parentId":"3714b91879b723eb44000081","content":"eksempler fra min praksis"},{"_id":"3797fbe46b96a8e7f800003d","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":5,"parentId":null,"content":"Konklusion "},{"_id":"3797fc336b96a8e7f800003e","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":1,"parentId":"3797fbe46b96a8e7f800003d","content":"to måder at arbejde med tiden.\n"},{"_id":"379809976b96a8e7f800003f","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":2,"parentId":"3797fbe46b96a8e7f800003d","content":"kunstneriske udtryksformer som udfolder sig i tid, - dans, drama, musik; discipliner som genvej til at arbejde mere holistisk; arbejde *i* selve tiden; musik og talehandlinger og tekst; Det er *musikken* i talen, som gør den til handling, til talehandling, og derfor forankres teksten i tid, sted og fællesskab."},{"_id":"37bf839c1efb201751000089","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":6,"parentId":null,"content":"tekstrester"},{"_id":"37b38403feded7b713000080","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":1,"parentId":"37bf839c1efb201751000089","content":"Den lyttende attitude overfor den handlende"},{"_id":"37b38a3ffeded7b713000082","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":0.5,"parentId":"37b38403feded7b713000080","content":"*\"Some few years ago I was looking about the school supply stores in the city, trying to find desks and chairs which seemed thoroughly suitable from all points of view--artistic, hygienic, and educational--to the needs of the children. We had a great deal of difficulty in finding what we needed, and finally one dealer, more intelligent than the rest, made this remark: \"I am afraid we have not what you \nwant. You want something at which the children may work; these are all for listening”.*"},{"_id":"37b38ac6feded7b713000083","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":1,"parentId":"37b38a3ffeded7b713000082","content":"Dewey citat fra skolelaboratoriet: Skolemøbler designet til at lytte, ikke handle; "},{"_id":"37b38f08feded7b713000084","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":2,"parentId":"37b38a3ffeded7b713000082","content":" The School and Society, mw1. 21. \n\nhttp://archive.org/stream/schoolsociety00dewerich#page/32/mode/2up"},{"_id":"37b3a690feded7b713000086","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":2,"parentId":"37b38403feded7b713000080","content":"Ordene er fra 1915. De stole og borde, som John Dewey her skriver om, skulle bruges i hans *Laboratory School*. "},{"_id":"37b3ffcafeded7b713000087","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":1,"parentId":"37b3a690feded7b713000086","content":"http://www.ucls.uchicago.edu/"},{"_id":"379a41b16ffec09adc00004d","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":2,"parentId":"37bf839c1efb201751000089","content":"(Hånden vs Ånden)"},{"_id":"37afb1defeded7b713000056","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":1.25,"parentId":"379a41b16ffec09adc00004d","content":"Som modpol til den boglige tilgang vil man typisk hive de såkaldte håndværksfag frem. "},{"_id":"37b3117dfeded7b71300006e","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":1,"parentId":"37afb1defeded7b713000056","content":"Hvad med de såkaldte håndværksfag, er det ikke alternativet?"},{"_id":"37afc2e1feded7b713000057","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":1.375,"parentId":"379a41b16ffec09adc00004d","content":"Håndværksfagene har trange kår i skolerne vil man i samme åndedræt sige, og diskussionen vil så begynde at handle om fordelingen af skematimer og forskellige slags ressourcer. "},{"_id":"37afc6edfeded7b713000058","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":1.4375,"parentId":"379a41b16ffec09adc00004d","content":"Og vi er tilbage i den samme måde at forstå tid og penge, som har præget de såkaldte boglige fag, og måske er dette en af forklaringerne på den accelererende bogliggørelse, som håndværksfagene har været udsat for."},{"_id":"37b35be1feded7b713000079","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":2.71875,"parentId":"379a41b16ffec09adc00004d","content":"Modstillingen mellem håndværksfag og boglige fag er lige så forankret som den er misforstået. "},{"_id":"37b366cafeded7b71300007a","treeId":"3713567079b723eb44000017","seq":1,"position":1,"parentId":"37b35be1feded7b713000079","content":"Man sætter håndens arbejde op som en modsætning til åndens arbejde, og man kunne sige, at hvor teksten kan hjælpe til at be*skrive* og analysere handlinger, vil vi i håndens arbejde slet og ret *udføre* *hand*lingen."}],"tree":{"_id":"3713567079b723eb44000017","name":"Bruger vi tiden forkert?","publicUrl":"tiden-klassev-relset-og-lyden"}}